ATP løser gordisk knude med en Dobbelt-Whopper

Analyse

ATP's bestyrelse har løst op for en gordisk knude med udnævnelsen af et lederteam bestående af den interne kandidat Bo Foged og Finansministeriets departementschef Martin Præstegaard.

Det har ganske vist krævet lidt kreativitet i forhold til ATP-loven, men det vender vi tilbage til.

Efter daværende ATP-direktør i november sidste år valgte at trække sig på baggrund af information om hans rolle i forbindelse med schweiziske udbytterefusioner, stod bestyrelsen for Danmarks klart største offentlige pensionskasse med et grundlæggende problem.

Fire et halvt krav

Man skulle finde en ny direktør, der skulle leve op til fire et halvt meget forskellige krav. Det første krav, når man sidder på en pengetank på 838 mia. kr., er naturligvis kendskab til investeringer og driften af en pensionskasse. Det andet krav er at have mere end almindelig god evne til at håndtere politikere, da ATP som institution i stadigt højere grad er blevet politiseret som institution i de senere år, primært i forhold til hvordan pensionskassen skal investere sine penge, og i hvad.

Det tredje krav er at have et solidt kendskab til offentlig administration. De seneste år er ATP nemlig blevet en gigant inden for netop det område. Udbetaling Danmark har overtaget en lang række opgaver i forhold til offentlige betalinger af blandt andet folkepension, boligstøtte og en lang række andre komplicerede offentlige betalinger til borgerne.

Fjerde krav, som i højeste grad er blevet aktualiseret efter Christian Hyldahl valgte at trække sig som ATP-direktør efter mindre end to år på posten er, at den person der skal sidde i spidsen for ATP skal have en fuldstændig pletfri fortid. Hvilket ikke er nemt hvis man samtidig skal have erfaring, og slet ikke hvis erfaringen skal være fra den finansielle sektor.

Det sidste krav, der kun er halvt, fordi det nok trods alt er mindre væsentligt end de fire første, er at ATP-direktøren godt må være en kvinde, for at rette op på en generelt meget skæv kønsfordeling i toppen af den finansielle sektor.

Med dobbeltansættelsen af Bo Foged og Martin Præstegaard står det klart, at ATP's bestyrelse ikke har været i stand til at finde en enkelt person der kunne opfylde alle kravene. Så man er endt med Bo Foged, der skal drive selve pensionskassen, mens Martin Præstegaards kompetancer naturligvis ligger i forhold til en forståelse for, og et kendskab til, det politiske system, samt erfaring med offentlig administration.

Martin Præstegaards rolle oversælges af ATP

Egentlig en elegant løsning, som ATP dog sælger lidt for hårdt i sin pressemeddelelse. For det er klart, at Martin Præstegaard ikke lige sådan går fra at være den næstmest magtfulde embedsmand i Danmark, efter statsministeriets departementschef Christian Kettel Thomsen, til en underordnet position i ATP.

Så titlen som Præstegaard får i ATP bliver "viceadministrerende direktør" og finansdirektør. Det kræver naturligvis at Bo Foged får titel af administrerende direktør, og dermed at de to reelt opfattes internt og eksternt som et egentligt ledelsesteam, eller, mere populært, en Dobbelt-Whopper.

Der er mange eksempler på at delt ledelse fungerer i praksis. Men ATP's udlægning er dog hårdt solgt til offentligheden. For som offentlig institution er ATP nemlig reguleret af lov om arbejdsmarkedets tillægspension. Og her fremgår det klart og entydigt, at ledelsen i ATP alene består af en bestyrelse, der i øvrigt er udpeget af fagforeninger og arbejdsgivere, og "en direktør". Bemærk, at det er i ental.

I praksis kan Bo Foged og Martin Præstegaard formentlig godt finde ud af at dele ATP mellem sig, så de hver tager den del de er bedst til. Så i dagligdagen kan det meget vel være at Martin Præstegaard får et udstrakt selvstændigt ansvar. Men juridisk set, hvilket ikke er ligegyldigt når ATP er en offentlig institution, så kan ATP's direktion alene bestå af én person, og det er Bo Foged.

Det kan selvfølgelig være en af de ting, som politikerne på et tidspunkt kunne overveje hensigtmæssigheden i. Mere relevant, på længere sigt, vil dog nok være at se på, hvorfor det skulle være så genialt at ATP både skal være en gigantisk og kompleks pensionskasse, og samtidig varetage stadigt flere offentlige udbetalingsopgaver. En opsplitning burde give større fokus på hvert af de efternhånden velvoksne ben, men er dog politisk set næppe en løsning, der ligger lige for.

Så indtil da må ATP nøjes med at have en direktør i Bo Foged og en mand, Martin Præstegaard, der i hvert fald juridisk ikke er helt så fin som visitkortet vil give indtryk af, men som naturligvis godt kan vise sig at være fin i praksis.


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  · 

Bankernes førstemand: Investorerne søger længere ud af risikokurven

Kapitalforvaltning  ·