Danske Bank varmer op til massiv fyringsrunde

Analyse

Danske Banks nye topchef, Chris Vogelzang, har lovet at lære dansk. Men et kendt hollandsk ordsprog kan hurtigt blive aktuelt, og forstås også af Danske Banks ansatte: "De tering naar de nering zetten" eller at sætte tæring efter næring, og bringe omkostningerne ned, hvis de begynder at fylde for meget i forhold til indtægterne.

Mandag aften måtte Danske Bank fortælle, at indtjeningen i år bliver lavere end banken selv forventede ved præsentationen af 2018-regnskabet den 1. februar 2019.

Danske Banks omkostninger er ude af kontrol

Det skyldes blandt andet lavere handelsindtægter og fortsat pres på rentemarginalerne, men især at bankens omkostninger tilsyneladende er ved at komme ud af kontrol.

Alene fra første til andet kvartal i år steg bankens omkostninger med næsten 9 pct. til 6,7 mia. kr. Og i forhold til andet kvartal sidste år er det en stigning på massive 15,8 pct., der ikke kan forklares ved engangsposter.

Det er åbenlyst uholdbart. Banken selv forklarede de stigende omkostninger med "øgede omkostninger til compliance og hvidvaskbekæmpelse"

Det lyder plausibelt. Men vidner om en elendig omkostningsstyring i banken. For i februar fortalte Danske Bank, at omkostningerne i 2019 ville være på niveau med 2018, hvor der var en ekstraordinær omkostning på 1,5 mia. kr. til den, endnu ikke oprettede, fond som skal støtte bekæmpelse af hvidvask. Der var også indregnet digitale hvidvaskinitiativer til 300 mio. kr.

Så der burde være rigeligt med penge til at dække øgede omkostninger til compliance og hvidvaskkontrol, men det er der ikke.

Noget er altså gået helt galt med omkostningerne i Danmarks største bank. For nu forventer banken omkostninger på mellem 25,5 mia. kr. og 26 mia. kr. i 2019, mod 25 mia. kr. i 2018, og 22,7 mia. kr. i 2017. En stigning på op til knap 15 pct. i forhold til 2017, på trods af klart faldende indtægter i banken.

"initiativer til forbedring af de finansielle resultater"

I selskabsmeddelelsen mandag kom økonomidirektør Christian Baltzer med noget nær et løfte om, at der vil blive gjort noget ved omkostningerne.

"På baggrund af den svage finansielle udvikling vil vi senere på året vende tilbage med en opdatering vedrørende initiativer til forbedring af de finansielle resultater på længere sigt,” udtalte Christian Baltzer i selskabsmeddelelsen.

Som i enhver anden virksomhed er der to måder at forbedre de finansielle resultater på for Danske Bank: Øge indtægterne eller skære i omkostningerne.

Men for Danske Bank er den første vej spærret af stigende konkurrence, faldende rentemarginaler og en udfordret gebyrindtjening, og på grund af bankens hvidvasksag er det en kamp at holde på kunderne. Så udsigterne til større indtægter ligger formentlig flere år ude i fremtiden.

Frasalg kan være en udvej for banken

Tilbage står omkostningerne. Dem er der to måder at skære i. Det ene er at frasælge aktiviteter. Gerne dem, der er dyre i drift. Her er der næppe meget at komme efter. Banken vil formentlig gøre alt for at forsvare sin markedsandel i Danmark, og forsøge at fortsætte på vækstsporet i bankforretningerne i Norge, Sverige og Finland.

Så er der pensionsforretningen Danica. Her solgte Danske Bank sidste år de svenske aktiviteter, der ikke var specielt lukrative, men med købet af SEB Pension i Danmark og vækstambitioner i Norge, er den tilbageværende pensionsforretning næppe noget banken vil af med.

Til gengæld kan og vil man sikkert gerne undvære bankforretningen i Nordirland. Ikke mindst fordi omkostningerne i den nordirske bank er høje.

Et frasalg af den nordirske bank vil skære ca. 1,2 mia. kr. i omkostninger væk, men det vil også betyde et farvel til indtægter på 2 mia. kr. Og så er salgsprocessen for en britisk bank med en fortsat uafklaret Brexit-situation næppe det nemmeste.

I princippet kunne Danske Capital også komme på salgslisten. Men det er ikke der omkostningerne vejer mest. Og det vil formentlig gøre ondt for banken at skille sig af med den forretning, så det er næppe det mest realistiske scenarie, selv om man skal være forsigtig med at udelukke noget.

En omfattende spareplan mest sandsynlig

Så uden frasalg af aktiviteter er den eneste reelle mulighed for at "forbedre de finansielle resultater" at at skære på bankens løbende omkostninger.

Det har den nye topchef, Chris Vogelzang, erfaring med. Allerede kort efter han tiltrådte i hollandske ABN Amro i 2000 var banken tvunget til at fyre 7000 ansatte og lukke 200 af dengang 830 filialer i Holland.

Men hvis Chris Vogelzang og økonomidirektør Chistian Baltzer blot skal leve op til resultaterne fra forgængerne Thomas F. Borgen og Jacob Aarup-Andersen, så skal der en meget stor omkostningskniv frem.

I 2016 og 2017 havde Danske Bank omkostninger på 47,20 kr. for hver 100 kr. banken tjente. Men omkostningerne steg til 56,40 kr. i 2018, hvilket dog primært skyldes den estiske hvidvask-sag, og den meget omtalte, men endnu ikke udbetalte, "donation" på 1,5 mia. kr., svarende til indtjeningen i den skandaleramte estiske filial.

Donationen belaster dog ikke banken mere. Alligevel steg omkostningerne i andet kvartal i år til 57,60 kr. for hver 100 kr. banken havde i indtægter. Det kan beregnes på baggrund af de foreløbige regnskabstal, som banken offentliggjorde mandag aften.

Genopretning kræver at omkostninger skæres med 4,6 mia. kr.

Hvis Chris Vogelzang skal have omkostningerne tilbage til 47,20 kr., så kræver det i hele træskolængder, at omkostningerne på årsbasis skal skæres med 4,6 mia. kr., såfremt Danske Banks indtægter i år lander på omkring 44,6 mia. kr. Det svarer til, at omkostningerne skal reduceres med 18 pct.

Den øvelse vil være mere end almindelig svær. Normalt vil en bank tage hårdt fat i filialnettet, som ABN Amro gjorde kort efter Vogelzang kom til banken. Men her har forgængeren i Danske Bank, Thomas F. Borgen, for længe siden taget fat. Der er 234 Danske Bank filialer tilbage i alt, heraf 94 i Danmark, hvor der for ti år siden var 372 danske filialer.

Og med Danske Banks fortsat flossede omdømme, er det modigt, for ikke at sige dumdristigt, at forsøge at skære yderligere i filialnettet. De stadigt dyrere compliance- og hvidvask-kontroller kan Chris Vogelzang heller ikke reelt røre ved, og det samme gælder formentlig bankens dyre it-udvikling.

Spareplan kan koste job i tusindevis

Hvis Danske Bank skal i nærheden af at levere en indtjening på niveau med 2016 og 2017, så er det ualmindeligt svært at få regnestykket til at gå op, uden at banken foretager en større fyringsrunde.

Af sidste års omkostninger på 25 mia. kr., udgjorde lønninger til de knap 21.000 ansatte i alt 14,3 mia. kr., eller godt 57 pct. af de samlede omkostninger.

Og selv om 13 pct. af medarbejderne sidste år forlod banken, og der sikkert også kan spares på dyre eksterne konsulenter, så er det svært at se hvordan Chris Vogelzang skal kunne finde milliardbesparelser, uden en mærkbar fyringsrunde.

I søndags meddelte Deutsche Bank at man vil fyre 18.000 af de godt 95.000 ansatte i banken, og i efteråret 2017 oplyste Nordea at man ville fjerne 4000 faste stillinger og 2000 konsulenter, svarende til en femtedel af medarbejderstaben.

Så det er ikke fordi, det er mere sikkert at være ansat i andre banker. Men med mandagens udmeldinger fra Danske Bank er det bestemt heller ikke rosenrøde udsigter at være medarbejder, eller måske især chef, i Danske Bank. Specielt ikke, hvis man arbejder i bankens stabsfunktioner i Laksegade eller Tåstrup.

Dels er det de områder, som kan skæres med mindst konsekvens for kunderne, og dels er stabsfunktionerne nogle af bankens dyre mænd og kvinder, der typisk koster banken ca. en mio. kr. pr. medarbejder årligt. Det er altså her, der mindst smertefuldt kan findes større besparelser.

Endnu en nedjustering til efteråret er i kortene

Hvis Danske Bank har styr på sin proces, er det sandsynligt at der kommer endnu en nedjustering senest den 1. november, når banken præsenterer sit regnskab for tredje kvartal. Her kan banken forklare, hvordan omkostningerne skal ned, og hvor mange penge det vil koste i fratrædelsesgodtgørelser.

Den timing kræver ikke en krystalkugle, men er faktisk indikeret af økonomidirektør Christian Baltzer. For årsregnskabet kommer først til næste år, og i sin udtalelse mandag aften lovede Baltzer netop at fortælle, hvordan banken vil vende de finansielle resultater senere i år.

Det passer udmærket med, at banken bruger slutningen af august og september, samt noget af den traditionelle budgetlægningsmåned oktober, til at finde ud af præcis hvor mange milliarder der skal skæres af omkostningerne, og hvordan det skal ske.

Selvfølgelig er det også muligt at Vogelzang og Baltzer kan finde andre initiativer til at forbedre de finansielle resultater, som ikke vil omfatte fyringer.

Det vil dog, med baggrund i Danske Banks tal, svare til at hive en meget stor kanin og af en meget lille hat. Eller, som en hollænder ville sige det, vil det ske "når koen danser på isen".


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  · 

Bankernes førstemand: Investorerne søger længere ud af risikokurven

Kapitalforvaltning  ·