Den dag hvidvask-skandalen blev en zombie-apokalypse

Analyse

Der skete noget vigtigt forleden i Børsens spalter. Mine dygtige kollegaer skrev ganske vist, at Thomas Borgen var blevet sigtet i hvidvasksagen, men i virkeligheden var det starten på en zombie-apokalypse.

Den gode nyhed er, at den kun kan ramme bankfolk i de højere ledelseslag, der ikke helt tager hvidvask-overvågning og bekæmpelse alvorligt, men ikke desto mindre er den her, og det første offer, der med sigtelsen hæftet på sig, nu er en omvandrende død i den danske bankverden, er Thomas Borgen.

Det er i høj grad et skæbnesammenfald, at Børsens afsløring af sigtelsen af Thomas Borgen – og Berlingskes afsløring af at i alt 10 tidligere chefer er sigtet – kommer i samme ombæring som Folketingsvalget, og et år efter at Borgens deroute tog fart, da Finanstilsynet leverede en sønderlemmende kritik af, at der i bankens estiske filial var "så store mangler i alle tre forsvarslinjer, at kunder havde mulighed for at bruge filialen til kriminalitet for store beløb."

Siden da har hvidvasksagen været politisk sprængfarlig. Lige indtil valgkampen, hvor ingen partiledere endnu har haft behov for at lange ud efter ”banditter i habitter" til trods for at de i de sidste to år ikke har
forspildt en chance for at lange ud efter bankfolk.

Det skyldes måske, at Danske Banks hvidvasksag har udstillet, hvor naive politikere har været i forhold til, hvor international den finansielle sektor er blevet, både indenfor og udenfor lovens rammer, og hvor berøringsangst Anklagemyndigheden har været i forhold til at tage de titusinder af hvidvaskindberetninger alvorligt, som man har modtaget over de seneste to årtier.

Politikerne har igen og igen harceleret over, at ledelsen i Danske Bank ikke kunne holdes personligt ansvarlige for bevidst eller ubevidst at have vendt det blinde øje til, at der flød hundreder af milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial. Penge der burde have været stoppet, fordi en lille smule granskning ville have vist, at pengestrømmene enten dækkede over ulovligheder eller var så uigennemsigtige at de formentlig dækkede over ulovligheder.

Ikke mindst erhvervsminister Rasmus Jarlov har presset på for at få gjort tidligere topchef Thomas Borgen og andre medlemmer af bankens ledelse ansvarlige. Udtalelser om, at hvidvaskreglerne har været for slappe, og han som minister ikke bare kan ”lange en straf ud” fordi ”vi lever i en retsstat,” (underforstået at det ville han skam gerne, hvis ikke det lige var for retsstaten) har – sammen med en voldsom folkelig furore og lignende kommentarer fra det meste af det politiske etablissement – sat både Finanstilsynet og navnlig Anklagemyndigheden under et voldsomt politisk pres.

SØIK, Den Særlige Anklagemyndighed for Økonomisk Kriminalitet der siden Olsenbanden-filmene
har været kendt som Bagmandspolitiet, har historisk været meget tilbageholdende med at kaste sig ud i at føre hvidvasksager. Indenfor det seneste årti har SØIK kun sigtet to storbanker i hvidvasksager. Nordea er aktuelt sigtet for ikke at have haft et ordentligt hvidvaskberedskab frem til 2015, og Danske Bank er, udover den igangværende efterforskning, blevet straffet for ikke at have haft styr på transaktioner fra bankens internationale samarbejdsbanker, de såkaldte korrespondentbanker.

I ingen af de to sager, har man forsøgt at gøre et personligt ansvar gældende for bankledelserne, men det har man nu, samtidig med at politikerne går til valg, hvor Borgen m.fl. er stemplet - og brændemærkede - som ”sigtet.”

Vi ved ikke præcis, hvad Thomas Borgen og co. er sigtet for i hvidvasksagen. Det kan i realiteten være småting som manglende procedurer eller en polititeknisk greb for at kunne accelerere efterforskningen. Men vi ved, at sheriffen, aka Anklagemyndigheden, har besluttet sig for at begynde at skyde med skarpt i hvidvasksager.

Dermed ikke sagt, at Thomas Borgen eller nogle andre nødvendigvis kommer i fængsel, får en bøde eller bliver holdt personligt ansvarlige af domstolene i sidste ende, men SØIK har i hvert fald gjort op med sig selv, at man ikke længere kun kan fokusere på de sager, som man er helt sikre på at vinde for at få et højt antal domsfældelser.

Og i forhold til kampen mod hvidvask, og indsatsen for at få bankerne til aktivt at være lovens forlængede arm, er det et langt vigtigere skridt end hvor mange, der bliver sendt i fængsel eller får bøder. For som sigtet – eller tidligere sigtet – er man ikke længere så velkommen hos headhuntere, HR-afdelinger og bestyrelser. Og uden et job bliver en bankchef til en bankzombie.  

Og så har politikerne fået det som det som de ville.


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  · 

Bankernes førstemand: Investorerne søger længere ud af risikokurven

Kapitalforvaltning  ·