Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Bedre bankkontrol koster 287 millioner ekstra

Banker

I en længe ventet redegørelse til Folketinget om tilsynet med Danske Bank i forhold til hvidvask-sagen i Estland skriver Finanstilsynet, at bankerne i betydelig grad skal til lommerne, hvis der skal indføres en bedre kontrol med bankerne og bekæmpelse af hvidvask.

Helt præcist, så beder Finanstilsynets bestyrelse politikerne om 287,5 mio. kr. ekstra til at drive Finanstilsynet over de kommende fem år. Alene for i år ønsker tilsynet en tillægsbevilling på 65,5 mio. kr. Til sammenligning er tilsynets driftsbevilling på 350,8 mio. kr. Der er altså tale om en forøgelse af bevillingen på knap 19 pct.

For hvert af de følgende fire år beder Finanstilsynet om ekstra 55,5 mio. kr., svarende til knap 16 pct. mere, end der er afsat i budgetoversigten.

Ifølge Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet, giver Finanstilsynets ønske om flere penge god mening.

"Det er fint, at de beder om flere penge, for vi kan ikke have et Finanstilsyn i topklasse, der er underfinansieret. Det kan godt være, at nogle banker vil være trætte af, at de måske skal til at betale mere. Men det er jo et vilkår for at drive bank, og det skal jo gøres," siger Lars Krull.

Bankerne betaler

Hvis politikerne nikker ja til tilsynets forslag, så bliver det ikke skatteyderne direkte, men derimod bankerne, der kommer til at betale den ekstra regning. Finanstilsynet er nemlig finansieret af den finansielle sektor.

Den største bidragyder er Danske Bank. Men regningen deles efter en fordelingsnøgle med andre banker og finansvirksomheder. Dermed vil en betydelig del af den regning, som kan opstå i kølvandet på Danske Banks hvidvask-sag i Estland blive betalt af den øvrige finanssektor. Med ønsket om en betydelig merbevilling er der tale om en betragtelig kovending. Ifølge en aftale mellem Erhvervsministeriet og Finansministeriet skal tilsynet nemlig i 2022 have fundet besparelser på 20 mio. kr. årligt. De penge mener tilsynet forsat at man kan finde, men ønsker, at effektiviseringerne fuldt ud bruges til at hæve lønniveauet for Finanstilsynets medarbejdere, som tilsynet

historisk har haft meget svært ved at holde på, fordi bankerne betaler langt bedre. Mens eksempelvis Finansiel Stabilitet, der også er en statslig myndighed, lægger sig tæt op af lønningerne i finanssektoren, så skal Finanstilsynet holde sig til de statslige lønrammer, der er betydeligt lavere. Her foreslår Finanstilsynet, at man få mulighed for at komme nærmere de private lønninger, ved at bruge effektiviseringer til at hæve lønniveauerne.

Ifølge Finanstilsynet vil en bedre indsats mod hvidvask koste 30 mio. kr. ekstra i år, og 20 mio. kr. årligt herefter, som blandt andet skal øge antallet af inspektionsbesøg i finansvirksomhederne. Den anden store post på Finanstilsynets ønskeliste er investeringer i bedre it-systemer, som skal styrke tilsynet. Det ventes at koste ca. 30 mio. kr. årligt. De ekstra penge skal finansiere i alt 23 forskellige forslag, som ifølge Finanstilsynets bestyrelse kan sikre bedre offentlig kontrol med bankerne, og især en mere effektiv bekæmpelse af hvidvask. Blandt andet lægger Finanstilsynet op til, at man får en "bred adgang til at udstede administrative bødeforlæg for overtrædelser af hvidvaskloven." Og også på en række andre punkter foreslår Finanstilsynets bestyrelse væsentlige lovstramninger og hårdere strafsanktioner for banker og enkeltpersoner, der ikke overholder reglerne.

"Der er ikke nogle af forslagene, jeg vil afvise. Jeg er dog lidt betænkelig omkring den brede adgang til at give administrative bøder. Der vil jeg have opklaret, hvor stor bøder, der kan være tale om, og hvordan det skal behandles," siger erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby.

I rapporten forklarer Finanstilsynet, at hvidvaskskandalen blev gjort mulig af mangelfuld styring i Danske Banks danske hovedsæde, blandt andet fordi man ikke fik integreret it-systemerne i den estiske filial med resten af koncernen. Og at det står i EU-reglerne, at det er det estiske finanstilsyn, der har ansvaret for at "stoppe lovovertrædelserne", som Finanstilsynet skriver.


Forsiden lige nu

Pride er også for banker

Lørdag kulminerer den årlige Pride-uge med et stort og farverigt optog gennem Københavns gader. Kigger man på listen over sponsorer finder man tre ...

Banker  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  · 

Danske Bank forventer stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank

Økonomi  · 

Banker: Dansk folio-model i ECB vil sende Nationalbanken på gyngende grund og kræve ny playbook

Økonomi  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte nedturen

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Trump leger med tanken om at købe Grønland

Politik  · 

Japan overhaler Kina - ejer flest amerikanske statsobligationer

Kapitalforvaltning  · 

Nationalbanken: 65 pct risiko for recession i Europa de næste to år

Økonomi  · 

Danskernes gæld til det offentlige vokser stadig

Økonomi  · 

Erhvervsminister: Alle danskere skal have mulighed for at låne til bolig

Politik  · 

Medie: Danske Bank fyrer endnu en chef efter gebyrskandale

Banker  · 

Ny bog: Whistleblower følte sig truet af Sanjay Shahs lejr

Kapitalforvaltning  · 

ECB parat til at lukke endnu en lettisk bank efter vedholdende kapitalmangel

Banker  · 

Ringkjøbing Landbobank henter 100 mio. euro i ny supplerende kapital

Banker  · 

Finanskrisens konsekvenser hærger europæiske bankaktier mens USA buldrer frem

Banker  · 

Fintech-direktør: Mængden af nye betalingsløsninger forvirrer virksomheder

Fintech  · 

Ældre Sagen står alene med ambition om at påtvinge pensionsopsparinger

Pension  · 

Norsk storbank bliver medsponsor af Copenhagen Fintech

Fintech  · 

Spar Nord forventer at kunne fortsætte udlånsvækst

Banker  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte med at falde

Banker  · 

Analyse: USA's recessionssignal lyser rødt – Trump giver Powell skylden igen

Økonomi  ·