Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Danica lovede Mærsk-ansatte at slå rivaler - det blev dyrt

Pension

Søren Lockwood, viceadm. direktør i Danica. Søren Lockwood, viceadm. direktør i Danica.

Konkurrencen om de største pensionskunder er fortsat benhård. Det viser den aftale, som sikrer, at Mærsk-ansatte fortsat vil have deres pensionsordninger hos Danica.

Pensionskæmpen er sluppet af med en usædvanlig og dyr garanti om at levere et afkast, der er lige så godt som konkurrenternes. Til gengæld får medlemmerne af en af Danmarks mest prestigefyldte pensionsordninger yderligere rabatter.

Det fremgår af information sendt til Mærsks medarbejdere.

Hos Danica oplyser man, at man "er stolte af, at Rederiet A.P. Møller har gentegnet pensionsordning og sundhedsforsikring," men ønsker ikke at kommentere detaljer ved den nye eller gamle aftale.

"Jeg kan ikke kommentere på vilkår forbundet med enkelte kunder, men generelt er det jo helt normal branchestandard, at vilkår både afhænger af en konkret forhandling og af individuelle forhold hos kunden. Og hvis man er mange, der går sammen – f.eks. via en firmaaftale eller på anden vis – kan man selvfølgelig opnå nogle fordele ved det," skriver Søren Lockwood, der er viceadministrerende direktør i Danica i en mail til Børsen.

Danica lovede i dem gamle aftale at kompensere Mærsk-medarbejderne, hvis afkastet i selskabet var lavere end gennemsnittet af tre konkurrenter – PFA, Velliv (det tidligere Nordea Liv & Pension), og Sampension.

Præcis hvor meget, det løfte har kostet Danica, er uvist, men forskellen på afkastet er betydeligt.

En kunde med middel risiko og 20 år til pension i Danica har i gennemsnit fået 4,7 pct. i afkast de seneste fem år. En tilsvarende kunde hos de tre konkurrenter har i gennemsnit fået 6,1 pct., viser tal fra rådgivningsfirmaet Dannebrog Invest og Morningstar.

"Et forsigtigt skøn er, at det har kostet Danica et mindre trecifret millionbeløb. Det kommer oveni de gunstige forsikringspriser, stort set ikke- eksisterende administrationsomkostninger og rabat på investeringsomkostningerne," vurderer Gert Nielsen, partner hos den uafhængige pensionsrådgiver Bedstpension.

Yderligere rabatter

I stedet for garantien kan Mærks ansatte de kommende fem år glæde sig over yderligere rabatter på både forsikringer og investeringsomkostninger.

Mens Danica andre steder forsøger at hæve priserne på forsikringer, sparer Mærsks ansatte med den nye ordning i gennemsnit 22 pct.

Søren Lockwood peger i sit svar på, at forsikringsordningerne også forhandles individuelt med de store kunder.

"På samme måde afhænger forsikringsordninger jo også af individuelle forhold, og tendenser til f.eks. flere eller færre skader vil derfor have betydning for ens vilkår, og det gælder jo sådan set, uanset om du tegner en forsikring som privatperson eller et firma gør på vegne af sine medarbejdere," skriver han.

Overbevist om tab

I Bedstpension er man overbevist om, at den nye ordning vil give Danica tab.

"I den her femårige periode har vi set stigende skader – især tab af erhvervsevne. Så med en yderligere nedsæt

telse af forsikringspræmierne vil den her ordning komme til at bløde rødt fremover," siger Gert Nielsen.

Børsen har spurgt Danica, om pensionsselskabet laver aftaler, som selskabet ikke tjener penge på. Det har Danica ikke svaret på.

Danica tabte 633 mio. kr. på syge- og ulykkesforsikringer i 2018. Og selskabet er ikke alene. PFA tabte 830 mio. kr. på samme område i 2018. Også PFA er af flere eksperter mistænkt for at indgå aftaler med sine største kunder, som ikke kan løbe rundt. Men det afviser selskabets topchef, Allan Polack.

"Det er vigtigt for os at sige, at vores forhold – også for de meget store kunder – de hænger sammen. De er lønsomme," siger han.

PFA har også tidligere givet garantier om at slå konkurrenter. Her slap man dog uden at skulle til lommen, oplyser selskabet.




Forsiden lige nu

Pride er også for banker

Lørdag kulminerer den årlige Pride-uge med et stort og farverigt optog gennem Københavns gader. Kigger man på listen over sponsorer finder man tre ...

Banker  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  · 

Danske Bank forventer stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank

Økonomi  · 

Banker: Dansk folio-model i ECB vil sende Nationalbanken på gyngende grund og kræve ny playbook

Økonomi  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte nedturen

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Trump leger med tanken om at købe Grønland

Politik  · 

Japan overhaler Kina - ejer flest amerikanske statsobligationer

Kapitalforvaltning  · 

Nationalbanken: 65 pct risiko for recession i Europa de næste to år

Økonomi  · 

Danskernes gæld til det offentlige vokser stadig

Økonomi  · 

Erhvervsminister: Alle danskere skal have mulighed for at låne til bolig

Politik  · 

Medie: Danske Bank fyrer endnu en chef efter gebyrskandale

Banker  · 

Ny bog: Whistleblower følte sig truet af Sanjay Shahs lejr

Kapitalforvaltning  · 

ECB parat til at lukke endnu en lettisk bank efter vedholdende kapitalmangel

Banker  · 

Ringkjøbing Landbobank henter 100 mio. euro i ny supplerende kapital

Banker  · 

Finanskrisens konsekvenser hærger europæiske bankaktier mens USA buldrer frem

Banker  · 

Fintech-direktør: Mængden af nye betalingsløsninger forvirrer virksomheder

Fintech  · 

Ældre Sagen står alene med ambition om at påtvinge pensionsopsparinger

Pension  · 

Norsk storbank bliver medsponsor af Copenhagen Fintech

Fintech  · 

Spar Nord forventer at kunne fortsætte udlånsvækst

Banker  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte med at falde

Banker  · 

Analyse: USA's recessionssignal lyser rødt – Trump giver Powell skylden igen

Økonomi  ·