Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Danske Banks analysechef: Nedturen forværres, men ikke recession endnu

Finansmarkeder

Thomas Harr Thomas Harr, global analysechef i Danske Bank

Jeg forventer, at den globale nedtur bliver værre i de kommende måneder, og jeg ser en 30% risiko for en global recession inden for de næste 1-2 år. På finansmarkederne forventer jeg at renterne falder lidt yderligere i USA og euroområdet, mens dollar, yen og schweizerfranc vil klare sig bedst på valutamarkedet.

Handelskrig og pengepolitiske lempelser

Den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina vil ramme den globale industri og handel yderligere og vil også i nogen grad smitte af på andre dele af verdensøkonomien.

Jeg tror ikke længere på, at USA og Kina når til enighed om en handelsaftale før det amerikanske præsidentvalg i 2020. Federal Reserve signalerede på mødet sidst i juli, at udsigten til flere rentenedsættelser afhænger af, hvordan data udvikler sig, og at centralbanken ikke forventer en lang række af rentenedsættelser.

Jeg tror at Fed som minimum nedsætter renten yderligere 50bp i år (i september og december). Jeg tror, at der er en stor chance for at Fed kommer til at lempe endnu mere, men uanset hvad vil lempelserne formentlig ikke få så stor effekt på økonomien og finansmarkerne, som hvis de tydeligt havde været varslet på forhånd.

USA og Kina ned i gear

Jeg regner med, at den amerikanske økonomi går lidt ned i gear i de kommende måneder. Industrien vil lide under eskaleringen i handelskrigen, hvilket også vil gå ud over erhvervsinvesteringerne.  Væksten i privatforbruget vil formentlig ikke blive på det nuværende høje niveau, når jobvæksten falder, om end nedturen afbødes af solid indkomstvækst. Boligmarkedet og boliginvesteringerne i USA får en hjælpende hånd af Fed, og finanspolitikken vil fortsat bidrage til den økonomiske vækst i 2. halvår 2019, om end mindre end i 2. kvartal. Vækstbidraget fra det offentlige forbrug og skattenedsættelserne forsvinder stort set i 2020.

Jeg regner også med, at Kina skal lidt ned i gear på kort sigt. USA’s straftold rammer kinesisk eksport af elektronik, maskiner og andre industrivarer, men opbremsningen i Kina modvirkes af en vis lempelse af kredit- og finanspolitik.

Euroområdet bliver endnu svagere – trods indsats fra ECB

Pilen peger også nedad i euroområdet, hvor ikke mindst industri og handel rammes. Billedet ser stadig ekstremt dystert ud for Tyskland. Det skyldes, at industri og handel fylder meget i tysk økonomi, at Tysklands industri er så tæt integreret i den globale værdikæde indenfor varegoder, og at Tyskland har en betydelig eksport til Kina og Storbritannien.

Tysk eksport til Storbritannien bremsede kraftigt op i 2. kvartal, hvor lageropbygningen i de britiske virksomheder ebbede ud. Der kommer muligvis gang i den britiske lageropbygning igen forud for Brexit-fristen den 31. oktober, og det kan komme de tyske eksportører til hjælp i de kommende måneder. Men usikkerheden om Brexit vil ingen ende tage. Det er meget usandsynligt, at der bliver fundet en løsning inden den 31. oktober, og euroområdet kan derfor igen blive ramt senere på året og også i 2020.

Jeg forventer, at Den Europæiske Centralbank lancerer en større pakke med pengepolitiske lempelser på mødet i september, men effekten på europæisk økonomi vil formentlig være begrænset pga. den flade rentekurve, de lave kreditspænd og bankernes lave indtjening.

Global recession en mulighed, men ikke den mest sandsynlige

Hvor galt kan det så gå?

Som jeg tidligere har skrevet, ser jeg en betydelig risiko for, at vi inden for de næste et-to år får en global recession, i forstanden af en alvorlig økonomisk nedtur, der spreder sig til hele verden.

Jeg sætter sandsynligheden for, at det sker, til 30 %. I en situation med recession vil der sandsynligvis udspille sig en økonomisk krig med alle midler mellem USA og Kina, hvor Trump forhøjer straftolden til 25 % på den sidste del af USA’s import fra Kina, hvor der hidtil kun har været varslet 10 % told. Det drejer sig om varer til en værdi af 300 mia. dollar. Et scenarie med recession kan også omfatte et ‘hårdt’ Brexit, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, en italiensk gældskrise eller uro i andre af de store emerging markets-lande end Kina.

Alle disse begivenheder skal ikke nødvendigvis være tilstede samtidig, for at vi får en global recession. Jeg ser for eksempel en sandsynlighed på 25 % for en altomfattende økonomisk krig mellem USA og Kina, men andre potentielle begivenheder som de ovennævnte øger risikoen for, at verden går i recession.

En global recession er stadig ikke hovedscenariet, da USA, Kina og Tyskland alle har det økonomiske råderum til at reagere på en alvorlig nedtur. Fed kan nedsætte renten betydeligt mere, end de lige nu har i tankerne, Kina kan lempe kredit- og finanspolitikken yderligere, og Tyskland har rigeligt råderum til at lempe finanspolitikken.

Lidt lavere renter…

Hvad betyder så dette for finansmarkederne?

Jeg tror, at obligationsrenterne i USA og euroens kernelande falder lidt mere på kort sigt, men det bliver kun marginalt, da forventningerne til økonomien allerede er i bund og formentlig ikke falder meget mere i de kommende uger.

Den største trussel mod min forventning om lidt lavere renter i euroområdet er formentlig en situation, hvor investorerne tager glæderne ved udsigten til, at ECB igen vil begynde at opkøbe obligationer, lidt for meget på forhånd (‘buy the rumour, sell the fact’), så renterne faktisk kan gå hen og stige lidt igen i forbindelse med ECB-mødet i næste måned.

…og støtte til dollar, yen og schweizerfranc

På valutafronten regner jeg med, at dollaren fortsat vil holde sig pænt oppe mod de fleste europæiske valutaer på kort sigt, som følge af Feds lidt forsigtige udmelding, når det gælder muligheden for pengepolitiske lempelser, og markedets forventninger om betydelige pengepolitiske lempelser i forbindelse med ECB-mødet i næste måned.

Højdespringerne på valutamarkedet vil formentlig være den japanske yen og schweizerfrancen, da både den japanske og den schweiziske centralbank tøver med at lempe pengepolitikken.


Forsiden lige nu

Pride er også for banker

Lørdag kulminerer den årlige Pride-uge med et stort og farverigt optog gennem Københavns gader. Kigger man på listen over sponsorer finder man tre ...

Banker  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  · 

Danske Bank forventer stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank

Økonomi  · 

Banker: Dansk folio-model i ECB vil sende Nationalbanken på gyngende grund og kræve ny playbook

Økonomi  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte nedturen

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Trump leger med tanken om at købe Grønland

Politik  · 

Japan overhaler Kina - ejer flest amerikanske statsobligationer

Kapitalforvaltning  · 

Nationalbanken: 65 pct risiko for recession i Europa de næste to år

Økonomi  · 

Danskernes gæld til det offentlige vokser stadig

Økonomi  · 

Erhvervsminister: Alle danskere skal have mulighed for at låne til bolig

Politik  · 

Medie: Danske Bank fyrer endnu en chef efter gebyrskandale

Banker  · 

Ny bog: Whistleblower følte sig truet af Sanjay Shahs lejr

Kapitalforvaltning  · 

ECB parat til at lukke endnu en lettisk bank efter vedholdende kapitalmangel

Banker  · 

Ringkjøbing Landbobank henter 100 mio. euro i ny supplerende kapital

Banker  · 

Finanskrisens konsekvenser hærger europæiske bankaktier mens USA buldrer frem

Banker  · 

Fintech-direktør: Mængden af nye betalingsløsninger forvirrer virksomheder

Fintech  · 

Ældre Sagen står alene med ambition om at påtvinge pensionsopsparinger

Pension  · 

Norsk storbank bliver medsponsor af Copenhagen Fintech

Fintech  · 

Spar Nord forventer at kunne fortsætte udlånsvækst

Banker  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte med at falde

Banker  · 

Analyse: USA's recessionssignal lyser rødt – Trump giver Powell skylden igen

Økonomi  ·