Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Efter første kvartal: Bankernes kerneforretning er under stort pres

Banker

Den grundlæggende forretning i langt de fleste danske banker halter. Der er pres på udlånsmarginalerne hos specielt erhvervskunder, men den gode nyhed er at kreditkvaliteten generelt er meget høj. 

Det viser regnskabstallene for årets første tre måneder 

"Kigger man på bankernes kerneforretning, så bekræfter første kvartal historien om et vedvarende pres," fortæller Mads Thinggaard, der er finansanalytiker i ABG Sundal Collier 

Han lægger mærke til at rentemarginalerne falder, da danskerne søger fra banklån hen mod de mere sikre realkreditlån. Dette skifte er noget der går ud over bidragssatserne, hvilket har negativ betydning for indtjeningen i Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank 

"På bankernes indtjeningsside er der nogle negative effekter, men til gengæld får vi en sundere udlånsprofil," forklarer Mads Thinggaard. 

Han lagde mærke til, at der var gode handelsindtægter i første kvartal, der reddede en del. 

Hård konkurrence om erhvervskunder

På banksiden er der fortsat pres på udlånsmarginalerne. Der er hård konkurrence om erhvervskunderne, der på deres side gerne vil presse renten ned. 

"Samtidigt er der en masse banker, der gerne vil ud af landbrug og prøver at skifte eksponering over mod privatmarkedet," siger Mads Thinggaard.

Der har gennem måneder været en trend mod større optagelse af realkreditlån.  

"Jeg tror at danskerne vil fortsætte mod at migrere mod billigere realkreditlån, simpelthen fordi det giver god mening. Desuden tror jeg fortsat der er så meget kapital i bankerne, at de vil fortsætte med at konkurrere om specielt de gode erhvervskunder," siger Mads Thinggaard. 

Han tror at nogle af de banker der har store landbrugseksponeringer hen på året vil se stigende svinepriser. Det sker da kineserne ventes at købe op i stor stil grundet sygdom blandt svin i Afrika. 

Høj kreditkvalitet

I Handelsbanken ser finansanalytiker, Thomas Eskildsen nogle af de samme træk.  

"Det overordnede træk var at presset på marginalerne er fortsat, men at kreditkvaliteten fortsat er høj. De segmenter der er problemstillinger har opbygget meget store buffere til mulige fremtidige tab," vurderer Thomas Eskildsen.  

Der hviler dog en global trussel, også over de danske banker. 

"Frygten resten af året er at handelskrigen mellem Kina og USA bliver ved med at buldre. Det peger mod en lavere global vækst," mener Thomas Eskildsen. 

Sker det, så frygter Thomas Eskildsen, at renten fastholdes omkring det historisk lave niveau, hvilket – alt andet lige - gør det sværere at tjene penge i bankerne. 

Solstrålen

Der findes dog også solstrålehistorier i den danske banksektor. En af dem tilhører Ringkjøbing Landbobank, der stort set på alle parametre viser fremgang 

"Det aflæses meget tydeligt i aktiekursen, der fortæller om hele den rejse som banken er på," siger Mads Thinggaard. 

Aktiekursen på banken er steget over 27 pct. siden årsskiftet, bedre end andre banker og langt bedre end banker som Danske Bank og Sydbank. 

Regnskabet fra de første tre måneder i Ringkjøbing Landbobank, viste både en organisk fremgang i og bankens evne til at høste synergier i forbindelse med overtagelsen af Nordjysk Bank. 

"Forskellen på, hvad investorerne vil betale for bankforretningsmodeller der virker, og dem der ikke virker, er blevet ekstrem," fortæller Mads Thinggaard. 

Duksebank tre gange tre gange dyrere end Danske Bank

Ringkjøbing Landbobank handles for 1,82 kr. på prisen for en egenkapitalkrone, som topscorer i Danmark. Jyske Bank og Danske Bank er en tredjedel værd på den konto med 0,65, hvor Sydbank ligger lidt højere med 0,73. Imellem ligger Spar Nord med 0,86 og Lån & Spar Bank med 0,89.  

"Dermed får vi udvidet det spænd der er altid er imellem banker med lav profitabilitet og Ringkjøbing Landbobank hvis forretningsmodel giver en kronisk høj profitabilitet" 

Desuden har Ringkjøbing Landbobank en meget lav omkostningsrate på omkring 0,4, hvor de øvrige banker hurtigt har en på 0,5-0,6. 

"Derfor er deres vækst meget mere værd hos aktionærerne i høj til de banker med en høj omkostningsmargin," forklarer analytikeren fra ABG Sundal Collier 

Samtidigt er banken ikke blevet større end man stadig har manøvredygtigheden i behold, hvilket ikke altid er tilfældet for de større banker.


Forsiden lige nu

Pensionsselskaber vil presse kapitalforvaltere til ansvarlig skattepraksis i nyt samarbejde

Fire danske pensionsselskaber har indgået samarbejde om en række skatteprincipper, for at forbedre deres position i forhandlinger med nye kapitalfor ...

Pension  · 

Sydbanks Karen Frøsig: Vi bliver færre ansatte i Sydbank

Banker  · 

Til Pride med Danske Banks direktion

Banker  · 

Analyse ·

Analyse: Mastercard har overhalet konkurrenterne og lagt sig i pole position på det globale betalingsmarked 

Vi kan ligeså godt vænne os til Mastercard som en betydelig del af den nordiske betalingsindustri.  Først vandt Mastercard retten til at opføre den nordiske betalingsmotorvej P ...

Konkurrencestyrelsen kritiserer pensionssektoren for manglende konkurrence og høje priser

Pension  · 

Stærk vækst i forbrugslån får Nordic Capital og Sampo til at købe op i Bank Norwegian

Banker  · 

Danske investorer kræver stop for samarbejde med generaler

Kapitalforvaltning  · 

Carlsberg vil ikke lade sig forføre af lave renter

Finansmarkeder  · 

Tyskland er beredt på at skrotte gældspolitik hvis krise rammer landet

Økonomi  · 

Kvindelige topchefer i 4 ud af 58 danske banker

Banker  · 

Norwegian sælger alle aktier i bank til Sampo og Nordic Capital

Finansmarkeder  · 

Nordea ansætter nordisk kundetilfredshedschef

Banker  · 

Nordea: Stigende ulighed kan presse renterne længere ned

Økonomi  · 

Professor: De rigeste får mest ud af lave renter

Økonomi  · 

Valuta: Kinesisk stimulus og tysk finanspolitisk vending giver ro

Finansmarkeder  · 

Konverteringsbølge kan redde Jyske Bank i andet kvartal

Banker  · 

Maj Invest trækker sig fra slagsmål mod Novo Nordisk

Finansmarkeder  · 

260 formueforvaltere stævner Novo Nordisk

Finansmarkeder  · 

Partnerbytte mellem Danske Bank og Nordea

Forsikring  · 

Nordea og Top lukker flanker med ny aftale

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Pride er også for banker

Banker  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  ·