Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Kapitalforvaltning

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.

Og selvom Danmark har indført streng kontrol i kølvandet på udbytteskandalen for fire år siden, er spekulationen også fortsat her de seneste år. Det vurderer det europæiske markeds- og værdipapirtilsyn Esma i en nyligt offentliggjort statusrapport.

Esma er i gang med at undersøge omfanget af potentiel svindel med udbytteskat, men ser også på den spekulation, der sker i en juridisk gråzone. I begge tilfælde spiller aktieudlån ofte en central rolle.

Siden 2010 har den samlede udlånte mængde aktier på de dage i foråret, hvor udbytterne udbetales, ligget mellem 1100 og 1500 mia. kr. højere end gennemsnittet resten af året, viser Esmas analyse.

"I flere lande (Tyskland, Italien, Østrig) ser toppene ud til at være forsvundet de seneste år. Men de er fortsat meget signifikante i andre lande (f.eks. Belgien, Danmark og Sverige relativt til værdien af det gennemsnitlige udlån og i Frankrig og Storbritannien i absolutte termer)," skriver Esma.

Kan dække overs fusk

Udlånet kan både dække over svindel, hvor investorer forsøger at få refunderet den samme skat flere gange, og såkaldt udbyttearbitrage. Sidstnævnte er handler, hvor investorer, der skal betale udbytteskat, kortvarigt flytter deres aktier til investorer, der kan få udbytteskatten refunderet. Dermed går staten glip af sin indtægt.

Af de 410 mia. kr., som DR og en række internationale medier sidste år anslog, at svindel og spekulation med udbytteskat mindst har kostet de europæiske statskasser, skyldtes 345 mia. kr. udbyttearbitrage.

Esma understreger, at det ikke er afklaret i alle EU ’s medlemslande, om udbyttearbitrage er ulovligt.

"Den anden og større diskus- sion om det er skatteunddragelse eller skatteundgåelse, og om det er ulovligt ifølge skattelovgivningen i den enkelte medlemsstat, er ikke et emne for Esmas vurdering. Denne rapport har heller ikke som emne, hvorvidt denne praksis – selv hvis den er lovlig – er ac

ceptabel eller ej fra et moralsk eller etisk synspunkt," skriver Esma i rapporten.

Kontrol er styrket

I Skatteministeriet understreger man, at der kun udbetales refusion af udbytteskat efter grundig kontrol.

"Samtidig er der med støtte fra aftalekredsen om et nyt skattevæsenet tilført markante ressourcer til Skattestyrelsens eksisterende administration," oplyser Skatteministeriet og henviser derudover til Skattestyrelsen.

Her understreger man, at der kun udbetales refusion, hvis styrelsen har modtaget tilstrækkelig dokumentation.

"Skattestyrelsens kontrol er endvidere tilrettelagt, så den tager højde for udfordringerne med aktielån. Skattestyrelsen mener ikke, at det på baggrund af EU-rapporten kan konkluderes, at der er en øget spekulation med danske aktieudlån henover udbyttetidspunktet," skriver Skattestyrelsen i en mail til Børsen og tilføjer:

"Det skal dog understreges, at Skattestyrelsen følger området nøje, ligesom der løbende justeres i kontrollen, hvis der vurderes behov herfor."

200 afvist

Da Børsen i 2016 på baggrund af fortrolige dokumenter kunne beskrive, hvordan udbyttearbitragen foregik med danske aktier, var det nyt for de danske myndigheder.

"Skatteministeriet og Skat er på nuværende tidspunkt ikke vidende om sådan en praksis," lød det i en mail.

Sidste år oplyste Skattestyrelsen i et notat, at man siden 2015 har afvist ca. 200 anmodninger om refusion af udbytteskat, fordi man frygtede, at de skete på baggrund af lånte aktier. Anmodningerne lød i alt på ca. 30 mio. kr. Skattestyrelsen har stævnet den canadiske pensionskasse Hoopp for 900 mio. kr., som styrelsen mener, at pensionskassen har fået uberettiget, og afvist Hoopps ansøgning om refusion af yderligere 1,3 mia. kr. Hoopp har afvist at have gjort noget ulovligt.

Det er dog uvist, om disse refusioner er sket på baggrund af aktier, som er udlånt.


Forsiden lige nu

Pride er også for banker

Lørdag kulminerer den årlige Pride-uge med et stort og farverigt optog gennem Københavns gader. Kigger man på listen over sponsorer finder man tre ...

Banker  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  · 

Danske Bank forventer stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank

Økonomi  · 

Banker: Dansk folio-model i ECB vil sende Nationalbanken på gyngende grund og kræve ny playbook

Økonomi  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte nedturen

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Trump leger med tanken om at købe Grønland

Politik  · 

Japan overhaler Kina - ejer flest amerikanske statsobligationer

Kapitalforvaltning  · 

Nationalbanken: 65 pct risiko for recession i Europa de næste to år

Økonomi  · 

Danskernes gæld til det offentlige vokser stadig

Økonomi  · 

Erhvervsminister: Alle danskere skal have mulighed for at låne til bolig

Politik  · 

Medie: Danske Bank fyrer endnu en chef efter gebyrskandale

Banker  · 

Ny bog: Whistleblower følte sig truet af Sanjay Shahs lejr

Kapitalforvaltning  · 

ECB parat til at lukke endnu en lettisk bank efter vedholdende kapitalmangel

Banker  · 

Ringkjøbing Landbobank henter 100 mio. euro i ny supplerende kapital

Banker  · 

Finanskrisens konsekvenser hærger europæiske bankaktier mens USA buldrer frem

Banker  · 

Fintech-direktør: Mængden af nye betalingsløsninger forvirrer virksomheder

Fintech  · 

Ældre Sagen står alene med ambition om at påtvinge pensionsopsparinger

Pension  · 

Norsk storbank bliver medsponsor af Copenhagen Fintech

Fintech  · 

Spar Nord forventer at kunne fortsætte udlånsvækst

Banker  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte med at falde

Banker  · 

Analyse: USA's recessionssignal lyser rødt – Trump giver Powell skylden igen

Økonomi  ·