Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Helle Ib: Især to ting springer i øjnene i regeringspapir

Politik

Det er en sejr for Mette Frederiksen (S), at hun efter næsten tre ugers forhandlinger lykkes med at samle støttepartierne bag et papir med pejlemærker for den nye regerings arbejde.

En samling, der betyder, at Socialdemokratiet slipper for nye dronningerunder eller en proces, der kunne løbe helt ind i juli måned.

Men især to forhold springer i øjnene i det lange dokument, der nu kommer til at fungere som et grundlag for den nye regerings arbejde:

For det første er en række af de udgiftskrævende forslag, partierne har luftet i valgkampen, arbejdet ind i papiret - men uden, at der er anvist klare bud på finansiering hele vejen rundt. Der skønnes at skulle skaffes finansiering på i alt 10 mia. kr. frem mod 2025. Herunder bl.a. til bedre normeringer på daginstitutionsområdet.

Det står klart, at Socialdemokratiet ikke vil gå efter skattestigninger, der sætter skatten op på arbejde, men derimod, hvad Mette Frederiksen har kaldt "målrettede skattestigninger".

Det er eksempelvis forøgelse af arveafgiften i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder, som partiet har bebudet. 

Socialdemokratiet var i valgkampen meget klar med hensyn til løftet om, at ingen almindelige lønmodtagere vil blive nævneværdig berørt af partiets egen buket til skatte- og afgiftsstigninger.

Det fælles papir mellem partierne indeholder ikke et udtømmende katalog over, hvad de agter at gå efter på skatte- og afgiftsområdet. Men et af de store spørgsmål bliver, om nye stigninger, der eksempelvis rammer udvalgte dele af erhvervslivet, alligevel ender med at blive væltet over på forbrugerne.

Det forhøjede ambitionsniveau på det grønne område - aftalen om 70 pct. reduktion af CO2 i 2030 - er heller ikke foldet ud, når det kommer til de mulige økonomiske konsekvenser og følger for borgere og erhvervsliv.

Det er heller ikke afklaret, præcist hvilke tiltag, partierne kan enes om, når det kommer til målet om at øge beskæftigelsen. Passagerne er endt som et kompromis mellem især Enhedslisten på den ene side og De Radikale på den anden side.

Mens Enhedslisten har advaret imod topskattelettelser og klassiske arbejdsudbudsreformer har De Radikale måttet nøjes med vendinger om, at hvis beskæftigelsen som følge af tiltag skrumper et sted, skal den øges på andre områder.

En noget beskeden garanti i lyset af, at netop De Radikale gentagne gange har krævet øget arbejdsudbud og et "solidt økonomisk fundament" under en ny regerings arbejde.

Uklarhed om Socialdemokratiets pensionsreform

Det andet element, som vi kommer til at høre mere til, er Socialdemokratiets eget forslag om ny differentieret pension. Ifølge forståelsespapiret vil en ny S-regering indføre den forbedrede ordning til seniorpension, som VLAK, De Radikale og DF aftalte før valget.

Socialdemokratiet vil også fremlægge bud på sin egen ordning. Men det står ikke klart, om det kan lykkes at samle flertal for Socialdemokratiets egen ordning om, at udvalgte grupper, der har været mange år på arbejdsmarkedet, skal have ret til at trække sig tidligere tilbage. 

Skæbnen for Socialdemokratiets absolut vigtigste valgløfte på velfærdsområdet svæver således fortsat i vinden.

Alt i alt kan Mette Frederiksen glæde sig over, at det lykkedes at holde sammen på flokken - og SF, Enhedslisten og De Radikale kan fremhæve forskellige aftryk på dét papir, de har arbejdet intenst på gennem den seneste tid.

Men samlet set skal man ikke forvente, at de interne kampe om realisering af budskaberne er slut. Især i den økonomiske politik kan en ny S-regering stå med betydelige udfordringer, når der i praksis skal skaffes arbejdskraft nok og håndfast ekstra råderum til at realisere budskaberne om løft af velfærden og de grønne ambitioner.


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  · 

Bankernes førstemand: Investorerne søger længere ud af risikokurven

Kapitalforvaltning  ·