"Hvis bankerne kan udrydde de brodne kar, bliver det billigere for hele finanssektoren"

Banker

Jeppe Kofod EU-parlamentariker Jeppe Kofod kalder fastsættelse af, hvordan hvidvaskbekæmpelse skal finansieres for et "bureaukratisk spørgsmål". Arkivfoto: Olafur Steinar Getsson/Ritzau Scanpix

Reguleringen af banker skal strammes, og den finansielle sektor skal betale regningen.

Sådan lyder meldingen fra EU-parlamentariker og medlem af EU's særlige udvalg for skattesnyd Jeppe Kofod (S), der sammen med udvalget har været på ekskursion. Fra onsdag til fredag var han sammen med udvalget på besøg hos både estiske finanstilsyn, det danske Finanstilsyn, Danske Bank, Folketinget og flere NGO'er.

Formålet med turen var først og fremmest at afklare, hvordan det kunne gå så galt i Danske Banks hvidvaskskandale samt hente inspiration til stramning af EU-lovgivning om finansiel kriminalitet.

Jeppe Kofod er særligt forargret over den manglende koordinering mellem det danske og estiske finanstilsyn. Han kalder det "en gåde", hvorfor kommunikationen var så ringe og siger til Ritzau Finans:

"Ansvaret ligger selvfølgelig først og fremmest hos Danske Bank, som har medvirket til noget dybt ulovligt. Men vores myndigheder burde også have været mere effektive i at få stoppet det her i tide," siger Jeppe Kofod.

Kofod ønsker derfor en samlet EU-myndighed, der kan dele informationer om hvidvask. Myndigheden skal finansieres af medlemslandene og EU-landenes finansielle sektorer.

"De er jo privilegerede, de har fået en banklicens fra Danmark til at drive bank, hvis de er en dansk bank, så skal vi også finansiere, at det kan foregå på en lovlig og ansvarlig måde," siger Jeppe Kofod til Børsen Pro.

Finansiering er et "bureaukratisk spørgsmål"

Samtidig med at Kofod og skattesnydudvalget var på rundrejse i Baltikum og Danmark, kunne man i et notat til Folketingets Europaudvalg læse, at Danmark bakker op om et forslag, der blokerer for, at de europæiske finansmyndigheder kan sende regningen for deres arbejde med at kontrollere og bekæmpe hvidvask direkte til de nationale finansielle sektorer. Notatet kommer forud for et møde mellem EU's finansministre tirsdag.

I dag kan EU opkræve 60 pct. af regningen for EU-myndigheders arbejde hos medlemslandende. Loftet på 60 pct. ønsker Danmark altså at beholde.

Det bekymrer dog ikke Jeppe Kofod, der kalder det et "bureaukratisk spørgsmål", hvor finansieringen til hvidvaskbekæmpelse kommer fra.

"Jeg synes, det vigtigste er at man har de tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe hvidvask. Hvordan de er fordelt, hvem der betaler hvad, det er for mig et bureaukratisk spørgsmål, jeg er mere interesseret i det politiske," siger Jeppe Kofod.

"Bankerne tjener en masse på skatteborgerne"

Han understreger, at lovgivningen på området allerede er på plads med det femte hvidvaskdirektiv. Nu er det afgørende, at lovgivningen bliver håndhævet.

Så når Danmark bakker op om en blokering for, at EU kan opkræve mere fra de nationale finansielle sektorer, er det så problematisk?

"Det er bureaukratisk, for det er lige meget, hvordan Danmark bidrager. Vi skal bare have tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe hvidvask - om det så er at tage penge direkte fra den finansielle sektor eller indirekte fra den finansielle sektor, ved at de betaler noget mere i afgifter, det må medlemslandene selv finde ud af, der skal bare være tilstrækkelige ressourcer i det. Man skal jo se på, hvad opgaven er: at stoppe hvidvask og have tilstrækkelige ressourcer til det, og så må man bagefter finde ud af, hvordan man betaler det," siger Jeppe Kofod.

Og det er den finansielle sektor, der til enhver tid skal bidrage til, at myndigheder nationalt og i EU har tilstrækkelige ressourcer?

"Det synes jeg, fordi det er jo dem, der nyder godt af at kunne lave forretninger, og så er det også dem, der skal betale for, at der er et ordenligt tilsyn. Det er ikke skatteborgerne. Bankerne tjener jo i forvejen en masse penge på skatteborgerne, når vi betaler renter af vores indlån," siger Jeppe Kofod. 

Kofod: Banker bør udrydde de brodne kar

Det danske finanstilsyn finansieres i dag af afgifter fra den finansielle sektor. Tilsynets samlede bevilling bliver fastsat årligt i finansloven. I 2017 modtog Finanstilsynet en bevilling på 336,7 mio. kr., og i 2018 steg bevillingen til 348,8 mio. kr.

Bliver Jeppe Kofod og EU-udvalgets ambition om en fælleseuropæisk tilsynsmyndighed til virkelighed, skal den også finansieres af medlemslandene og den finansielle sektor i medlemslandene, ifølge Kofod.

"Bankene er jo privilegerede, de har fået en banklicens fra Danmark til at drive bank, og så skal de også finansiere, at det kan foregå på en lovlig og ansvarlig måde," siger Jeppe Kofod.

Han understreger, at de banker, der "opfører sig ordentligt", ikke bliver gransket lige så meget af Finanstilsynet og myndigheder.

Men alle - også de banker, der opfører sig ordentligt - skal bidrage til at finansiere nationale og EU-tilsyn?

"Ja, og derfor kan man også sige, at den danske finanssektor og hele finanssektoren med fordel kan arbejde sammen om at få udryddet de brodne kar i Danmark, for så vil det også være billigere for hele finanssektoren," siger Jeppe Kofod.   

Ikke flere regler, men bedre regler

Finanssektoren er de seneste år blevet pålagt en stigende grad af regulering fra EU, og flere banker har måttet opruste markant på compliance-fronten med bl.a. medarbejdere, der skal lave rapportering og indberetninger til Finanstilsynet.

Er mere regulering løsningen, eller er det symbolpolitik fra politikere, der vil vise handlekraft med den konsekvens, at der skabes masser af papir hos bankerne og inde hos Finanstilsynet?

"Jeg er ikke interesseret i flere regler, men bedre og mere effektive regler," understreger Jeppe Kofod, der mener, at mere samarbejde på EU-niveau mellem finanstilsyn kan føre til, at flere hvidvasksager bliver opdaget og stoppet i tide.

"Noget af det handler også om, at de ledelser, der sidder i bankerne og er ansvarlige for, at de driver en lovlig forretning, kan blive gjort personligt ansvarlige, når de svigter og ikke lever op til loven. Det er i virkeligheden nogle simple tiltag, som kan få store konsekvenser og også afskrække banker fra at se meget slapt eller stort på hvidvaskning," siger Kofod,

Hvornår er du tilfreds med niveauet af regulering?

"Man kan f.eks. se på, hvad de har gjort i USA," siger Jeppe Kofod, der peger på, at USA's indsats mod finansiel kriminalitet i højere grad er koordineret mellem forskellige myndigheder, mens bøder og straffe er hårdere end i EU.   

"Vi skal vende det om. Det skal være langt mere omkostningsfuldt for banken og for de personer, der er ansat i den finansielle sektor at være medvirkende til finansiel kriminalitet," understreger Jeppe Kofod.

Og hvor langt er vi fra noget, der ligner det i EU? 

"Det er vi desværre stadig langt fra efter min opfattelse. Der er masser af hvidvaskningssager stadigvæk, og det viser, at sektoren jo også handler rationelt. Hvis der er en mulighed for at tjene penge, så er der åbenbart også nogle, der er klar til at se stort på reglerne, viser flere eksempler. Og så længe det er sådan, så er vi jo ikke nået i mål endnu," siger Jeppe Kofod.



Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. Indtil begyndelsen af marts 2019, er der dog fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.

Forsiden lige nu

Estisk tilsyn: Passive danske myndigheder får Danske Bank smidt ud

Danmarks manglende indsats i Danske Banks hvidvasksag er nu den direkte årsag til at banken bliver smidt ud af det baltiske land med otte måneders varsel, skriver det estisk ...

Banker  · 

Det estiske finanstilsyn bekræfter lukning af Danske Bank-filial

Opdateret kl. 12.34 - "Overtrædelserne som blev begået af banken var så grundlæggende og omfattende, at det i vores opfattelse principielt ikke pa ...

Banker  · 

Kronik: Hvordan skal Finanstilsynet organiseres?

Banker  · 

Medie: Det estiske tilsyn vil lukke Danske Banks filial i Estland

Banker  · 

Danske Bank vil øge brugen af tysk låneform der vandt frem under finanskrisen

Banker  · 

Fed tæt på beslutning om kvantitative stramninger

Banker  · 

Kinesere raser over hvidvask-forskelsbehandling i Spanien

Banker  · 

Nykredits fordelsprogram kan give kunder skatteknas

Realkredit  · 

Global storbank frygter for fremtiden

Banker  · 

Bankekspert kunne leve af sin formue, men elsker at arbejde

Banker  · 

Bank vil erstatte "titusindvis" af ansatte med robotter

Banker  · 

Kandidat om Forenet Kredit-valg: "Det er svært for os uafhængige at komme ind"

Realkredit  · 

Nina Smith vil fortsætte som formand for Forenet Kredit

Realkredit  · 

Forsigtigere låntagere presser realkredittens bidragsindtjening

Realkredit  · 

Stort dyk i risikofyldte realkreditlån i 2018

Realkredit  · 

Allan Polack lukkede for udlån af aktier til udbyttefinte i Nordea

Pension  · 

EBA klar med dom over Finanstilsynet i hvidvasksag i midten af april

Banker  · 

Koskull går i rette med investorer: "Markederne er altid utålmodige"

Banker  · 

Aftale på plads: EU har fortsat adgang til britisk derivatmarked efter Brexit

Banker  · 

2018 blev rekordår for fusioner og opkøb blandt kapitalforvaltere

Kapitalforvaltning  · 

Allan Polack om bankernes etiske opgør: "Det var på tide. Det må man bare sige"

Pension  · 

PFA's investeringsdirektør sov ikke meget under finanskrisen: "Det fik til sidst blodårerne i mine øjne til at springe"

Pension  · 

Hedgefond vil sagsøge tysk finanstilsyn efter shorting-forbud

Betaling  · 

Derfor købte Morgan Stanley finansselskab bag Uber og SpaceX

Banker  · 

Pensionskasse ekskluderer tre selskaber af etiske årsager

Pension  · 

Handelsbanken reserverer 172 mio. kr til afgående direktør

Banker  · 

Teknologi og regulering kan drive bølge af bankfusioner

Banker  · 

AP Pension hæver prisen på problemforsikringer - flere prishop på vej

Forsikring  · 

ATP-sag har tydeliggjort behov for moral hos topchefer

Banker  · 

Storaktionær i Jyske Bank reducerer aktiekapital

Banker  ·