Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Investorer har mistet troen på bankers evne til at tjene penge

Banker

Jyske Bank regnskab Målt på, hvad investorerne er villige til at betale for en krones egenkapital, er Jyske Bank sat tilbage til kriseperioden i 1992. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Investorerne har ikke den store tiltro til, at Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg kommer til at levere gode økonomiske resultater i årene, der kommer. I hvert fald ikke, hvis man skæver til, hvad værdien af bankerne er set i forhold til deres bogførte egenkapital.

Historisk har det tal for banker typisk været på omkring 1. Men for Jyske Bank er tallet nede på 0,45. Det betyder, at investorerne kun mener, at værdien af Silkeborg-banken er på 16,3 mia. kr., mens bankens egenkapital er på 34,3 mia. kr., viser tal fra Nasdaq Copenhagen.

Man skal helt tilbage til 1992, hvor Jyske Bank og hele den danske banksektor var i en historisk krise, for at finde et tidspunkt, hvor Jyske Banks markedsværdi har været så lav i forhold til egenkapitalen.

Jyske Bank NAV

Men Jyske Bank er ikke alene om at være lavt værdisat af investorerne. Danske Banks markedsværdi er nu på halvdelen af værdien af bankens egenkapital, mens Sydbanks markedsværdi er på 62 pct. af bankens egenkapital.

Ifølge Michael West Hybholt, der er selvstændig aktieanalytiker, er bankerne i øjeblikket udfordret af ualmindeligt lave renter og langt flere regler, som bankerne skal bruge penge på at følge.

"Pengeinstitutterne er i øjeblikket underlagt benhård konkurrence og meget vanskelige markedsvilkår qua lave renter og øget regulering. Udsigten til vigende egenkapitalforrentning er den primære årsag til de lave aktiekurser," siger Michael West Hybholt.

Generelt kan de største banker skæve til faldende aktiekurser. I løbet af det seneste år er de største banker faldet mellem 13 og 46 pct.

Jyske Bank oplyser, at man ikke ønsker at kommentere aktiekursen og i øvrigt ikke udtaler sig på grund af et forestående halvårsregnskab.

Større pres på bankerne

Det er dog ikke alle danske banker, som investorerne værdiansætter lavt. I Ringkjøbing Landbobank kan adm. direktør John Fisker glæde sig over, at investorerne mener, at markedsværdien af banken er 70 pct. højere end den bogførte værdi af bankens egenkapital.

Men også John Fisker er bekymret for bankernes fremtid.

"Vores forretningsmodel i sektoren er meget presset i øjeblikket. Lave renter, en manglende efterspørgsel på lån og generel overkapacitet gør, at vores sektor er under større pres, end de fleste går rundt og tror," siger John Fisker, der mener, at situationen er blevet mærkbart forværret hen over sommeren på grund af de faldende renter.

Værre over sommeren

"Renterne er over sommeren blevet så negative, at det giver en svær situation. For eksempel kan det for vores private banking-kunder nu bedre betale sig, at de sælger deres kortløbende obligationer og sætter pengene ind på en konto til nul pct. i rente. Men det skal vi så betale en negativ rente for, og det er helt unormalt og noget, som bekymrer mig dybt," siger John Fisker.

For Michael West Hybholt giver de vanskelige markedsvilkår anledning til spekulationer om mulige konsolideringer i banksektoren.

"Yderligere konsolidering i banksektoren er en nødvendighed. De regulatoriske krav er blevet for store og markedsvilkårene for vanskelige til, at de mindre pengeinstitutter på sigt kan skabe en fornuftig egenkapitalforrentning."

En rundspørge foretaget af Børsen viste ved årsskiftet, at landets bankdirektører forventer, at hver sjette bank er væk om bare fem år. I dag er der 65.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, vurderede dengang, at der vil være mellem 40-50 tilbage i 2024. Han fortalte samtidig, at Jyske Bank "kun er på købersiden".

"Under de nuværende mar kedsvilkår har hverken Jyske Bank eller Sydbank mulighed for at genskabe en fornuftig egenkapitalforrentning. Deres markedsandel er for lav til deres nuværende setup. En fusion mellem Jyske Bank og Sydbank ville være oplagt, men det kræver nok, at der skal sluges nogle kameler i både Aabenraa og Silkeborg," lyder det fra Michael West Hybholt.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, vil ikke kommentere på medlemmernes indtjeningspres, men henviser til, at direktør Ulrik Nødgaard for knap en måned siden i Børsen kaldte minusrenterne for et "dræn" på indtjeningen, der "næsten er svarende til at save et ben af".


Forsiden lige nu

Pride er også for banker

Lørdag kulminerer den årlige Pride-uge med et stort og farverigt optog gennem Københavns gader. Kigger man på listen over sponsorer finder man tre ...

Banker  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  · 

Danske Bank forventer stribevis af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank

Økonomi  · 

Banker: Dansk folio-model i ECB vil sende Nationalbanken på gyngende grund og kræve ny playbook

Økonomi  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte nedturen

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Trump leger med tanken om at købe Grønland

Politik  · 

Japan overhaler Kina - ejer flest amerikanske statsobligationer

Kapitalforvaltning  · 

Nationalbanken: 65 pct risiko for recession i Europa de næste to år

Økonomi  · 

Danskernes gæld til det offentlige vokser stadig

Økonomi  · 

Erhvervsminister: Alle danskere skal have mulighed for at låne til bolig

Politik  · 

Medie: Danske Bank fyrer endnu en chef efter gebyrskandale

Banker  · 

Ny bog: Whistleblower følte sig truet af Sanjay Shahs lejr

Kapitalforvaltning  · 

ECB parat til at lukke endnu en lettisk bank efter vedholdende kapitalmangel

Banker  · 

Ringkjøbing Landbobank henter 100 mio. euro i ny supplerende kapital

Banker  · 

Finanskrisens konsekvenser hærger europæiske bankaktier mens USA buldrer frem

Banker  · 

Fintech-direktør: Mængden af nye betalingsløsninger forvirrer virksomheder

Fintech  · 

Ældre Sagen står alene med ambition om at påtvinge pensionsopsparinger

Pension  · 

Norsk storbank bliver medsponsor af Copenhagen Fintech

Fintech  · 

Spar Nord forventer at kunne fortsætte udlånsvækst

Banker  · 

Aktiestrateg efter kursfald: Bankaktier vil fortsætte med at falde

Banker  · 

Analyse: USA's recessionssignal lyser rødt – Trump giver Powell skylden igen

Økonomi  ·