Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Kronik: Renten afspejler de økonomiske realiteter

Økonomi

KRONIK - Er renten overhovedet lav? Det kan lyde som et åndssvagt spørgsmål, i betragtning af at Nationalbankens aktuelle indskudsbevisrente på minus 0,65 pct. formentligt er blandt de laveste renter, der nogensinde har eksisteret i verden, og at investorer er tilfredse med at låne deres penge ud til staten i over ti år og bare få lidt mindre tilbage til den tid. Det føles ekstremt.

Men noget tyder på, at renteniveauet bare nogenlunde afspejler de økonomiske realiteter, som de er i verden i dag, og som de sandsynligvis vil være længe endnu. Det er ikke bare en midlertidig fase af ekstremt lempelig pengepolitik oven på krisen, som vil blive normaliseret om et år eller to.

Vi sparer mere op

"Renten" (i virkeligheden findes der jo ikke én, men mange) er i princippet en pris, nemlig prisen på at bruge penge i dag, i stedet for at vente.

Som alle andre priser skal renten skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.

Hvis æblehøsten er god, falder prisen på æbler, så folk køber flere, og udbud og efterspørgsel mødes. 

Når det gælder renten, er det udbuddet af kapital, der tæller. Det afgøres ikke af høsten, men af hvor meget folk sparer op.

Over hele verden sparer folk mere og mere op i disse år. Det har formentligt en hel del at gøre med, at vi lever længere. 

Da jeg blev født for 48 år siden, var den forventede levealder globalt ca. 57 år, og for mange var der ikke meget idé i at spare op til alderdommen. I dag er tallet 72. 

Også herhjemme øger vi vores opsparing kraftigt gennem vores stadigt større pensionsopsparinger, og noget lignende sker, eller kommer til at ske, i mange andre rige lande. 

Større ulighed spiller sikkert også ind. Hvis de i forvejen rige får flere penge, vil de have en større tilbøjelighed til at spare dem op frem for at bruge dem. Efterspørgslen efter kapital er den anden side af rentestykket. Man skulle tro, at når renten faldt så meget, ville der være masser af folk, der ville se en forretning i at investere - i forskning og udvikling, i fabrikker, i huse, hvad som helst. 

Men sådan er det ikke gået, og det må betyde, at noget trækker den anden vej. Det noget kan oplagt være, at det er blevet sværere at få et lån til et projekt med risiko, men der er også mere i spil.

Renteniveauet fortsætter

Det er sværere at få et afkast af sin investering, når der ikke er vækst i økonomien. 

OK, den globale vækst er ikke stoppet helt, men den har haft en tydeligt nedadgående tendens i mange år. Det handler om produktivitet. Hvad årsagerne er, er der mange meninger om, men at det presser renterne nedad er klart. 

En anden forklaring kan være, at konkurrencen ikke er så hård i nogle af de brancher, der vokser meget for tiden. Det vil alt andet lige betyde færre investeringer for et givet renteniveau. 

Og en tredje mulighed er, at risikovilligheden er blevet mindre. Vi er skræmt af finanskrisen, i gennemsnit ældre, og verden er måske mere usikker. Kommer alle de ting til også at gælde i de kommende år? 

Det er i hvert fald svært at se stigningen i levealderen gå i stå, og det er nok den vigtigste faktor. 

Det trækker i sig selv renten endnu længere ned fremover. En mulighed er, at ny teknologi, f.eks. selvkørende biler eller kunstig intelligens, løfter produktiviteten og skaber behov for store investeringer. 

Klimaforandringer og tiltag for at undgå dem kan måske gøre det samme. 

Men alt i alt er det nok mest sandsynligt, at vi fortsætter omkring det nuværende niveau.

Det er ikke det samme, som at renten aldrig kan stige, og at fastforrentede lån er hul i hovedet. 

Virkelighedens rente

Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter kapital afgør den såkaldte naturlige rente, men virkelighedens rente kan afvige ganske meget fra det i perioder, når f.eks. Den Europæiske Centralbank (ECB) bruger pengepolitikken til at styre økonomien. 

Lige nu er renten således nok lidt under det naturlige, fordi ECB prøver at få lidt mere gang i hjulene og noget mere inflation. Man kunne godt argumentere for, at ECB burde gøre endnu mere, hvis de mener det med inflationen alvorligt.

Omvendt kommer der sikkert også perioder i fremtiden, hvor man gerne vil dæmpe inflationen og sender renten over det naturlige niveau, foruden alle mulige forviklinger på de finansielle markeder, der kan opstå hen ad vejen. 

Så jo, renten kan bestemt godt stige. Pointen er bare, at der ikke rigtigt er grund til at forvente en systematisk stigning. 

I den forstand er svaret på spørgsmålet i starten nej; renten er egentligt ikke særligt lav set i forhold til de økonomiske forhold, vi lever under.


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Storbank tjener mere end ventet men skuffer på nettorentemarginalen

Banker  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  ·