Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Økonom: Folk lægger ikke mærke til opsvinget

Økonomi

Der er opsving i dansk økonomi, og det har der været i seks år. Den økonomiske fremgang i store dele af samfundet har resulteret i højere beskæftigelse og lønstigninger over en bred kam.

Alligevel viser det sig, at mange helt almindelige danskere har den opfattelse, at opsvinget ikke har haft en positiv indvirkning på deres privatøkonomi.

Det overrasker privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm.

"Vi har haft en fremgang i danskernes økonomi, især blandt dem, der er i beskæftigelse. De har kontinuerligt fået flere penge mellem hænderne de sidste fire-fem år i hvert fald, hvis ikke i længere tid, men det lader ikke til, at folk lægger mærke til det," siger Louise Aggerstrøm.

I en ny undersøgelse, Danske Bank har lavet i samarbejde med Yougov, har banken stillet 5001 danskere en række spørgsmål om, hvordan de mærker opsvinget i deres privatøkonomi.

Hele 47 pct. af danskerne svarede, at de ikke har oplevet en forbedring af deres privatøkonomi som følge af opsvinget.

Næsten alle får mere løn

I undersøgelsen har kun 10 pct. svaret, at de får mere i løn som en konsekvens af opsvinget. Her stemmer svarprocenterne igen ikke overens med den opfattelse, Louise Aggerstrøm har. Hos Danske Bank har de ikke det præcise tal for, hvor mange pct. af danskerne, der har fået mere i løn, men Louise Aggerstrøm forklarer, at der i gennemsnit har været pæne fremgange både i det private og det offentlige, og at samtlige overenskomster, der er indgået de seneste år, har indebåret reallønsfremgang.

"Derfor kan man sige, at det er langt størstedelen af personer i beskæftigelse, der har oplevet en lønfremgang," siger Louise Aggerstrøm.

Så hvordan kan det være, at kun 10 pct. af de adspurgte danskere vurderer, at de er steget i løn? Spørger man Louise Aggerstrøm, kan det bl.a. skyldes, at folk har svært ved at gennemskue sammenhængen mellem inflation og reallønsstigninger.

"Det siger noget om, at realløn på en eller anden måde er et svært koncept for folk at forholde sig til. Folk kigger meget på de nominelle lønninger, hvor de burde forholde sig mere til, hvor langt deres løn løber på literen, og ikke så meget hvad det rent faktisk er, den stiger med. Den meget lave inflation er svær for os at forholde os til," siger Louise Aggerstrøm og forsætter:

"Havde vi spurgt folk om det her i 2007, hvor det bragede derudad, så kan det godt være, at folk havde svaret anderledes, fordi de lige havde fået nyt køkken eller bil nummer to, men det er bare en anden type opsving, vi har nu. Det brager ikke derudad på samme måde," siger Louise Aggerstrøm.

Boligprisernes stigning

Et andet interessant tal i undersøgelsen er procentandelen af svarpersonerne, som vurderer, om deres hus er steget i værdi som en følge af den generelle økonomiske fremgang.

Louise Aggerstrøm forklarer, at huspriserne er steget i 87 af de 98 kommuner, og dermed er det langt størstedelen af boligmarkedet, der har oplevet stigninger. Alligevel er det kun 15 pct. af svarpersonerne, som vurderer, at deres hus er steget i værdi.

Forbrugerne holder igen

Forbruget er steget støt hvert år, men ifølge Louise Aggerstrøm er forbrugerne alligevel mere tilbageholdende, end de kunne være, fordi mange ikke opfatter de positive effekter, som opsvinget giver.

"Folk bruger færre penge. Hvis folk virkelig oplevede, at der var et opsving, der bragede derudad, så ville de også være mere tilbøjelige til at gå ud og bruge flere penge," siger Louise Aggerstrøm og fortsætter:

"Vi ser, at forbrugskvoten er meget lav, altså den andel af indkomsten, der går til forbrug. Samtidig ser vi, at opsparingskvoten er meget høj sammenlignet med det sidste opsving, vi havde."

Ifølge Louise Aggerstrøm betyder det, at opsvinget er mindre kraftigt, end det kunne være. Hun forklarer, at mange danskere sagtens kunne gå ud og bruge mere af den opsparing, de har, og dermed sætte yderligere gang i opsvinget.

Skaber sund økonomi

Alligevel har det en meget ønskværdig konsekvens, at danskernes holder lidt igen.

Louise Aggerstrøm forklarer, at danskerne ikke bruger flere penge, end de rent faktisk har.

Det kan være med til at styrke økonomien i en fremtidig krise.

"Det gør, at opsvinget er mere sundt og mere holdbart. Vi risikerer ikke lige pludseligt, at forbruget styrtdykker. Hvis det her opsving i forbruget var drevet af, at folk bare lånte mange flere penge, så ville det være bekymrende. Det er enormt positivt, at den danske økonomi, der går ind i hvad der muligvis kan komme til at blive en global recession, bliver ramt langt mindre hårdt end under sidste krise," siger hun.

Louise Aggerstrøm forklarer, at der var meget store ubalancer i familiernes økonomi, inden krisen ramte i 2008, hvilket betød, at krisens konsekvenser blev enormt voldsomme. Selvom opsvinget kunne have mere fart, er hun godt tilfreds med det nuværende tempo, sammenlignet med tiden før sidste krise.

"Vi sidder i en meget, meget gunstigere situation i dag," siger Louise Aggerstrøm.


Forsiden lige nu

EU-rapport afslører fortsat spekulation i udbytteskat

Aktier for enorme milliardbeløb ser stadig ud til at blive lånt ud hvert forår som led i manøvrer, der skal give investorer mulighed for refusion af udbytteskat.Og selvom ...

Kapitalforvaltning  · 

Storbanker får klø på børsmarkedet

Banker  · 

Nykredit opjusterer forventninger med op til 750 mio. kr.

Nykredit oplyser, at man opjusterer forventningerne til resultatet før skat for hele 2019 til mellem 7,25 og 7,75 mia. kr.Ved præsentationen af års ...

Realkredit  · 

Analytikere bekymret for handelsindtægterne i Danske Bank

Banker  · 

Bank of America rammer over forventning - bedste kvartal nogensinde

Banker  · 

Handelsbanken lukker ned i Polen. Flere lukninger kan være på vej

Banker  · 

Jyske Bank indberettede langt flere mistænkelige transaktioner i første halvår

Banker  · 

Fire år efter skandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Politik  · 

Børsen mener: Stort behov for grøn økonomisk model

Økonomi  · 

Danske boligejere har fået nye lån for over 123 milliarder

Realkredit  · 

Credit Suisse sænker kursmål på Danske Bank dagen før regnskabspræsentation

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Sydbank og fastholder salgsanbefaling

Banker  · 

Handelsbanken sænker kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Handelsbankens indtægter reddet af gebyrer og handel

Banker  · 

Handelsbankens danske butiks overskud falder efter vigende indtægter

Banker  · 

Swedbanks andet kvartal: Bedre end ventet resultat og ændret udbyttepolitik

Banker  · 

Forskere opfatter udmelding om negative indlånsrenter som en prøveballon

Banker  · 

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Banker  · 

Jyske Bank: Solidt amerikansk detailsalg sænker muligheden for stor rentesænkning

Økonomi  · 

Goldman Sachs: Højere indtægter bevægede sig ikke med ned til bunden

Banker  · 

Analytikere: Danske Bank skal tage første skridt og kræve betaling fra private for at have penge stående i banken

Banker  · 

JPMorgan nedjusterer forventning for nettorenter og falder

Banker  · 

Tilsynet tvinger sparekasse til flere nedskrivninger og højere solvensbehov

Banker  · 

Vidner i udbytteskattesag: Ingen tog ansvar

Banker  · 

Danske Bank reducerer kursmål på Jyske Bank-aktien

Banker  · 

Danske Commodities-stifter: "I bund og grund spurgte jeg mig selv, om jeg ville sælge, uanset hvilken pris jeg fik. Det ville jeg"

Kapitalforvaltning  · 

Medie: Swedbank forbundet med kemisk krigsførelse i Syrien

Banker  · 

Danske Bank hyrer nye compliancechefer

Banker  · 

Realkredit Danmark får ny bestyrelsesformand efter direktørfyring

Realkredit  · 

Bankernes førstemand: Investorerne søger længere ud af risikokurven

Kapitalforvaltning  ·