Andelskassens kollaps
I 2016 konstaterer Finanstilsynet “en række væsentlige interessekonflikter og habilitetsproblemer i forhold til bestyrelsens behandling af låneindstillinger og andre emner, således at de har haft egen interesse i sagernes udfald”.
Samme år ophæver Finanstilsynet alle stemmerettigheder på andelsbeviser, som Jesper Bak ejede direkte eller indirekte, da “han modvirker en fornuftig og forsvarlig forvaltning af andelskassen”.
I 2017 vurderer tilsynet, “at andelskassens forretningsmodel er uholdbar, da den i for høj grad er baseret på udlån af ringe bonitet til en snæver kreds omkring ejerne”.
I 2018 trækker Finanstilsynet stikket på pengeinstituttet, der erklæres forventeligt nødlidende, eftersom de tidligere problemer med inhabilitet og manglende viden i ledelsen ikke er blevet afhjulpet.
Samtidig konstaterede Finanstilsynet en række alvorlige hvidvaskproblemer i pengeinstituttet. Siden afslører Børsen, at der i en periode på et år frem til lukningen er strømmet 500 mio. euro igennem banken hos en række højrisikokunder. Bag langt de fleste udenlandske transaktioner stod to selskaber med tætte bånd til en af andelskassens medejere, Wael Almaree.
Hans selskab WN International havde købt sig ind i banken sammen med ACEA Capital, der var delvist ejet af Jesper Baks børn.
Siden konstaterede Peter Schradieck fra Plesner som advokat for Finansiel Stabilitet, at der var grundlag for at rejse to erstatningssager over for Jesper Bak og flere tidligere ledelsesmedlemmer.
De blev stævnet i 2019, hvor Finansiel Stabilitet krævede mere end 10 mio. kr. i erstatning. Siden er der løbet renter på for omkring 3 mio. kr., men sagerne er først kommet for byretten i april og maj i år.
Dagens dom var i sagen mod Jesper Bak og seks tidligere ledelsesmedlemmer, mens der ikke er sat dato for domsafsigelse i den anden sag mod Jesper Bak og tre andre tidligere ledelsesmedlemmer.
De sagsøgte afviser at have handlet angribeligt.
