Denne artikel kræver normalt Børsen Pro-abonnement. I sommeren 2019 er der dog
fri adgang, så interesserede har mulighed for at se, hvad Børsen Pro handler om.


Velliv henter 1000 kunder om måneden - vil være de selvstændiges favorit

Pension

Steen Michael Erichsen Steen Michael Erichsen, adm. direktør i Velliv. Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Der har været travlt i pensionsselskabet Vellivs kundeafdeling i årets første tre måneder. Selskabet er hver måned lykkedes med at registrere 1000 nye kunder i sit kartotek af pensionsopsparere, en vækst, der udgør en stor del af grunden til, at selskabet i sit kvartalsregnskab onsdag kunne melde om et rekordniveau i indbetalinger.

Selskabet oplevede en vækst i løbende indbetalinger på 9,1 pct. til 2,57 mia. kr. i første kvartal af 2019, mens indskuddene voksede med 6,8 pct. til 2,28 mia. kr.

Adm. direktør i Velliv, Steen Michael Erichsen, fortæller, at "mindst" 1000 nye medlemmer skriver sig op hos Velliv om måneden. Kunderne kommer fra virksomheder i alle størrelsesgrupper.

"Og så er der rigtig mange selvstændige," siger Steen Michael Erichsen til Børsen Pro.

Har hyret eksperter til selvstændige

De selvstændige erhvervsdrivende er en kundegruppe, fra hvor Velliv bestemt ikke er færdig med at jagte nye kunder.

"Jeg vil sige det så klart, som at vi ønsker at være de selvstændiges foretrukne pensionsselskab," siger Steen Michael Erichsen.

For at nå dén ambition har Velliv bl.a. ansat medarbejdere med kompetencer, der særligt skal komme de selvstændige til gode. Velliv er især gået efter at hyre skattekyndige medarbejdere, som hjælper revisorer og har forstand på de særlige skatteregler, der gælder for selvstændige. Det handler eksempelvis om, at selvstændige kan indbetale ekstra til pension i de år, hvor de tjener meget, eftersom indtægtskurven ofte har store udsving hos den gruppe.

"Der har man brug for en specifik revisorbaseret rådgivning, og det vil vi gerne kunne give," siger direktøren.

Kunder glade for 5 pct i rente

Han peger selv på tre årsager til Vellivs kundetilvækst: selskabets afkast, lave omkostninger og den bonus, Velliv som kundeejet selskab udbetaler til sine medlemmer. Derudover mener han, at opsparingsprogrammet Din Kapital har spillet en vigtig rolle.

Din Kapital er en opsparing, hvor Velliv-kunder kan sætte 5 pct. af de løbende indbetalinger ind på, ligesom de også kan placere 5 pct. af deres reserve her. Beløbet, kunderne sparer op i Din Kapital, udløser en rente på 5 pct.

"Det er yderst interessant at kunne opnå 5 pct. i rente i det marked, vi er i nu," siger Steen Michael Erichsen.

Taber Velliv penge på, at udbetale denne høje rente i Din Kapital?

"Det er jo et spørgsmål om, hvordan man ser det," siger Steen Michael Erichsen.

Egenkapital betaler for rente

Han understreger, at i kraft af Vellivs natur som kundeejet selskab er det kunderne selv, der disponerer over de penge, der er placeret i pensionsselskabet.

"Og kunderne synes, det er fint, at renten på Din Kapital går til dem selv i stedet for, at renten på hele kapitalstrukturen går til fremmedkapital," siger han.

"Så det er kun et spørgsmål om disponering af midlerne."

Den væsentligste bidragyder til 5 pct.-renten skal findes i egenkapitalen, fortæller Steen Michael Erisen.

"Så der er ikke nogen omfordeling fra andre dele af selskabet. Det er ejerne og egenkapitalen, som betaler det her, og det er en disponering af ejernes penge," siger han.   

Vellivs egenkapital landede i kvartalsregnskabet på knap 4,8 mia. kr., en mindre stigning fra første kvartal af 2018, hvor beløbet var næsten 4,7 mia. kr.

Forsikrings-partnerskab

Velliv indgik i starten af året partnerskab med forsikringsselskabet Codan med det formål, at Codans kunder kunne få adgang til Vellivs pensionsløsninger, ligesom Vellivs kunder kunne tilgå Codans forsikringsprodukter. Partnerskabet trådte i kraft ved indgangen til andet kvartal af 2019 og har derfor ikke haft effekt på det første kvartalsregnskab, men Steen Michael Erichsen fortæller, at der siden 1. april allerede er Codan-kunder, der har købt ind på Velliv løsninger og omvendt.

Hvor mange har skrevet sig op de forskellige steder?

"Det kunne jeg godt sige, men vi har aftalt med de forskellige landeledelser, at vi ikke melder ud på det her endnu," siger Steen Michael Erichsen, der dog understreger, at der er "god aktivitet".

Vellivs resultat før skat i årets første kvartal landede på 185 mio. kr. mod 130 mio. kr. året før.


Forsiden lige nu

Pensionsselskaber vil presse kapitalforvaltere til ansvarlig skattepraksis i nyt samarbejde

Fire danske pensionsselskaber har indgået samarbejde om en række skatteprincipper, for at forbedre deres position i forhandlinger med nye kapitalfor ...

Pension  · 

Sydbanks Karen Frøsig: Vi bliver færre ansatte i Sydbank

Banker  · 

Til Pride med Danske Banks direktion

Banker  · 

Analyse ·

Analyse: Mastercard har overhalet konkurrenterne og lagt sig i pole position på det globale betalingsmarked 

Vi kan ligeså godt vænne os til Mastercard som en betydelig del af den nordiske betalingsindustri.  Først vandt Mastercard retten til at opføre den nordiske betalingsmotorvej P ...

Konkurrencestyrelsen kritiserer pensionssektoren for manglende konkurrence og høje priser

Pension  · 

Stærk vækst i forbrugslån får Nordic Capital og Sampo til at købe op i Bank Norwegian

Banker  · 

Danske investorer kræver stop for samarbejde med generaler

Kapitalforvaltning  · 

Carlsberg vil ikke lade sig forføre af lave renter

Finansmarkeder  · 

Tyskland er beredt på at skrotte gældspolitik hvis krise rammer landet

Økonomi  · 

Kvindelige topchefer i 4 ud af 58 danske banker

Banker  · 

Norwegian sælger alle aktier i bank til Sampo og Nordic Capital

Finansmarkeder  · 

Nordea ansætter nordisk kundetilfredshedschef

Banker  · 

Nordea: Stigende ulighed kan presse renterne længere ned

Økonomi  · 

Professor: De rigeste får mest ud af lave renter

Økonomi  · 

Valuta: Kinesisk stimulus og tysk finanspolitisk vending giver ro

Finansmarkeder  · 

Konverteringsbølge kan redde Jyske Bank i andet kvartal

Banker  · 

Maj Invest trækker sig fra slagsmål mod Novo Nordisk

Finansmarkeder  · 

260 formueforvaltere stævner Novo Nordisk

Finansmarkeder  · 

Partnerbytte mellem Danske Bank og Nordea

Forsikring  · 

Nordea og Top lukker flanker med ny aftale

Forsikring  · 

Analyse: Gambling i stor stil fra finsk centralbankchef – ECB's troværdighed på spil

Økonomi  · 

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Realkredit  · 

Statsrevisorer må igen rette skarp kritik mod Skat

Økonomi  · 

New Zealand godkender lønbetalinger med kryptovaluta

Betaling  · 

Pride er også for banker

Banker  · 

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation – kræver 11,8 mia. kr. i erstatning

Finansmarkeder  · 

Indtjeningsforventningerne for S&P 500-selskaber ser dystre ud

Finansmarkeder  · 

Medie: ECB kommer med kæmpepakke næste måned - den store bazooka trækkes frem

Økonomi  · 

Problemer på børsen i London forsinkede åbningen for nogle aktier

Finansmarkeder  · 

Nordea skal rekruttere skadesforsikringskunder til Topdanmark

Opdateret kl. 10.14 - Topdanmark og Nordea har indgået samarbejdsaftale om distribution af Topdanmarks skadeforsikringsprodukter gennem Nordea på de ...

Forsikring  · 

Handelsbanken sænker kursmål for Spar Nord en smule

Banker  ·